|
Undergravende, underminerende, dybdeborende aktiviteter er karakteristiske for skorpionen. Den har en stærk vilje og så dybe følelser, at den bliver meget sårbar. For at beskytte sig er den ofte i forsvarsposition, og den angriber hellere, end den skulle komme til at vise andre sin sårbarhed. Den er god til at gennemskue andre mennesker, og til at se, hvordan tingene hænger sammen på et dybere plan. Dens følelser er meget intense og lidenskabelige, og det gælder både i nære menneskelige forhold og på arbejdspladsen. Skorpionen opfatter helst i sort/hvidt, gråtoner og alle nuancer eksisterer ikke i en skorpions liv. Den spirituelt udviklede skorpion sammenlignes med ørnen, der svæver frit under himlen, men som med sit skarpe blik stadig ser selv den mindste bevægelse. Skorpionen ønsker at leve intenst, at gøre det ubevidste bevidst, og opleve hvert sekund, som om det var det sidste. Han ønsker at opnå den perfekte balance mellem sine følelser og sine handlinger. For at nå derhen, må han ofte først lære de mest frygtindgydende følelser at kende. Han skal kunne se døden i øjnene, ellers kan han ikke leve et helt og fuldt liv. Det siges, at skorpioner er sexede, men det er ikke så meget den seksuelle handling, men mere den intense følelsesmæssige oplevelse skorpionerne efterstræber. Skorpionen ønsker at kende sandheden, uanset hvor ondt den kan gøre. Han trænger dybt ned i sindet, både hos sig selv, men også andres .sind bliver gransket af skorpionens ofte magnetiske personlighed.
|
|